Formanden for landet socialchefer afviser naturligvis Peter Fergos påstande. Men da denne præst har deltaget som bisidder i flere hundrede sager, må man formode, hans erfaring med disse sager er større end sagsbehandleres og socialchefformandens.
Der er desuden langt fra enighed blandt socialcheferne, om socialchefformanden har ret. Flere socialchefer har kritiseret metodevalget i sagsbehandlingen samt den lukkethed overfor de involverede, der ofte er (man forsømmer at inddrage familien).
Desuden er det påvist at socialforvaltninger i en række tilfælde selv skaber sagerne. Og ofte kan man være i tvivl om, hvorvidt psykolograpporter skrives på baggrund af observationer eller er dikteret af en forvaltnings egne opfattelser.
- - -
Mine egne erfaringer de seneste 4 år fra samtaler med psykologer, socialrådgivere og socialformidlere har givet følgende konklusioner:
- Sager afgøres efter kønnet
- Sager skabes, hvis en sagsbehandler ud fra egne normer og virkelighedsopfattelse træffer afgørende beslutninger. Er man som borger ikke enig og yder modstand mod en beslutning eller opfattelse, allierer kommunen sig med en psykolog - kommunens egen eller en privatpraktiserende, kommunen benytter sig af - hvorefter man producerer det materiale, der er nødvendigt for at underbygge kommunens opfattelse. Man holder sig heller ikke tilbage fra at fordreje børns - eller for den sags skyld forældres - udsagn i sagsnotater og udtalelser.
- "Vi ved, hvilken psykolog vi skal henvende os til, hvis en sag går i hårdknude"
- "Jeg var ikke enig i familiens egen opfattelse og måtte ty til andre midler for at redde barnet"
- "Moderne forældre har ikke forstand på børneopdragelse"
- "Børnene tilhører samfundet og ikke forældrene" (denne opfattelse delte John Halse, tidl. formand for Børns Vilkår, i en kronik i Politiken)
- "Jeg fortryder intet af det, jeg har lavet"
- "jeg har 20 års erfaring, og ingen skal fortælle mig, hvad der kan være galt (citat: Gruppeleder Kit Christiansen, Vallensbæk kommunes Børne- og Familieafdeling, oktober 1999)"